Menu

Hjælp og Vejledninger

Udskrivning

Søg med Google

Folkebiblioteket

Log ind på Google

Skift Adgangskode(Elev)

Skift Adgangskode(Medarbejder)

Menu
Bevægelse
Billedkunst
Biologi
Dansk
Engelsk
Fysik / Kemi
Geografi
Historie
Håndværk og design
Idræt
Kristendomskundskab
Madkundskab
Matematik
Musik
Natur / Teknologi
Samfundsfag
Tysk
Unoung
Generelle Værktøjer
Den åbne skole
Kompetencecenteret
Thisted TechLab
Kommuneaftaler
SSP
Idræt
Fodbold for dygtigere og sundere elever

I samarbejde med en fodboldklub i jeres nærmiljø kan I bruge fodbold som et fantastisk middel til at få idræt integreret i undervisningen med dygtigere og sundere elever til følge – og alle kan være med. DBU hjælper jeres samarbejde med klubberne på vej.

Dansetid

Dans med film der let kan benyttes i klasseværelset og andre steder. Filmene er tilpasset indskoling, mellemtrin og udskoling.

Kreative øvelser, hvor bevægelse, kreativitet, udtryk og samarbejde står i højsædet. Øvelserne er lige som filmene tilpasset indskoling, mellemtrin og har forskellige faglige indgangsvinkler. De kan gennemføres enkeltvis eller sættes sammen til en hel time.

Links til andre dansetilbud, materialer og steder, hvor man kan få inspiration til at integrere dans i undervisningen.

Dansk Skoleidræt

Sæt skolen i bevægelse

Aktiv Året Rundt

Aktiv rundt i Danmark skifter navn til Aktiv Året Rundt for at indikere, at der fremadrettet hele året vil være sjove bevægelsestilbud til skolerne. Aktiv Året Rundt afholder stadig aktiviteten ”Skolernes sundhedsuger” i ugerne 39-41 (sidste år deltog 250.000 elever), men vil også i løbet af året afholde nye sjove, legende og forskellige idrætstilbud. 

Aktiv Året Rundt handler stadig om at skabe sunde vaner hos eleverne i forhold til bevægelse, mad, søvn og fællesskab. Vores motto er der heller ikke ændret ved – det skal stadig ”være sjovt at være sund” ϑ.

Clio Idrætsfaget@ Overbygning

Kommuneaftale - Idrætsfaget er et komplet undervisningsmateriale, som dækker de forenklede Fælles Mål og udfordrer eleverne med motiverende og nye emner. Portalen giver også lærerne mulighed for at prøve forløb med emner, som ligger lidt uden for de normale rammer.

Idrætsfaget skal inspirere med helt nye vinkler, udfordre det kendte og være lettilgængeligt. Portalen vil blive udvidet og udviklet med afsæt i den nyeste forskning, idrætslige tendenser samt respons og ønsker fra brugerne.

Portalens opbygning

På Idrætsfaget er følgende fire punkter at finde i topmenuen: Forløb, Emner, Aktiviteter og Værktøjskasse. Disse fire menupunkter er alle sammen synlige for både lærere og elever.

Forløb består af både undervisningsforløb og årsplaner til 7.-10. klasse. Både forløbene og årsplanerne er opdelt i relevante klassetrin, således at det er nemt at finde et egnet undervisningsforløb til sin klasse.

Emner er inddelt i følgende menuer: Udtryk, Atletik, Boldspil, Kroppen og Temaer. De fem områder udgør en overordnet inddeling af det faglige materiale. Materialet består inden for hvert modul af forskellige emner som fx Løb, der ligger under Atletik. Hvert emne består af idrætsfaglige tekster og forskellige aktiviteter med videoer og illustrationer.

Aktiviteter gør det muligt at få et samlet overblik over alle aktiviteterne og ud fra en kategorisering udvælge den aktivitet, man ønsker at anvende. Aktiviteterne er inddelt i følgende kategorier: Redskabsaktiviteter, Kropsbasis, Atletik, Natur- og udeliv, Fysisk træning, Bold samt Dans og udtryk. Aktiviteterne spænder vidt, og der er således både klassiske idrætsøvelser inden for gymnastik, boldspil eller dans, men også øvelser, hvor eleverne aktivt skal bruge forskellige it-redskaber samt tænke kreativt og innovativt. På den måde kan eleverne opnå en bedre forståelse af den alsidige idrætsundervisning.

Værktøjskassen indeholder forskellige værktøjskasser, som kan bruges til blandt andet læsning af fagtekster, arbejdsmetoder og bevægelse. Lærervejledningen kan også findes her, og dette menupunkt er derfor kun synligt for læreren.

Boldspil

Modulet Boldspil dækker blandt andet de specifikke boldsportsgrene som volleyball, rugby og fodbold samt områder som slagspil, boldbasis og ultimate.

De fleste boldspil er udfordret af, at en mængde af eleverne kender spillet på forhånd og måske har trænet det i rigtig mange timer, hvilket giver disse elever et meget stort forspring. På Idrætsfaget vil der derfor være en række boldspil, som kan udfordre de traditionelle boldspil i skolesammenhæng. Det kan fx være spil som ultimate og flag football.

Atletik

Atletik byder på tekster om atletikdiscipliner inden for de tre områder spring, kast og løb samt historiske tekster på området. Atletik giver et meget grundigt indblik i træningen og det fysiologiske aspekt.

Atletikundervisningen er baseret på træning i mindre grupper eller par, hvor eleverne skal arbejde med at lære nogle færdigheder, som er kendetegnende for atletik. Der er her god mulighed for fordybelse i de specifikke områder.

Samarbejde, elevcoaching og video er eksempler på værktøjer, som benyttes i atletik.

Kroppen

Modulet Kroppen beskæftiger sig med alle de emner, som afspejler kroppens muligheder og reaktioner.

I Kroppen introduceres forskellige træningsformer som rope skipping, HIIT, crosstræning og meget andet. Portalen griber de seneste tendenser og giver dem en skolesammenhæng, hvor eleverne kan prøve metoder, men også reflektere over kropssyn og lære om den relevante træningsteori.

Områder som sundhed og kønsroller i et samfundsmæssigt perspektiv bliver belyst med tekster og opgaver, hvor der er mulighed for diskussion og refleksion.

Udtryk

Modulet Udtryk er en samlet betegnelse for rytme, gymnastik, kampsport, akrobatik og parkour. Det er områder, hvor udtryk og fremstilling er væsentlige elementer.

I modulet er der eksperimenterende opgaver samt opgaver, som er styret ud fra en idrætsfaglig forståelse af en dans eller gymnastisk bevægelse.

Temaer

I modulet Temaer findes forskellige idrætsfaglige områder, som går på tværs af de øvrige områder, eller som ikke er kernefaglige områder i forhold til de forenklede Fælles Mål. Det kan fx være udeliv eller lege, som ikke er en del af det obligatoriske indholdsområde til folkeskolens prøve.

I modulet findes også området gadesport, der samler forskellige typer af gadesport som skateboard og footbag.

Clio Idrætsfaget@ Mellemtrin

Kommuneaftale - På Idrætsfaget er følgende at finde i topmenuen: Forløb, Emner, Aktiviteter og Ressourcer.

Under hvert af de fire topmenupunkter ligger der yderligere nogle menuer.

Forløb

"Forløb" består af både undervisningsforløb og årsplaner til 4.-6. klasse. Både forløbene og årsplanerne er opdelt i relevante klassetrin, så det er nemt at finde et egnet undervisningsforløb til sin klasse. Under forløb er der også et særskilt område med svømning, som kan foregå parallelt med og uafhængigt af den øvrige undervisning i faget. 

Emner

"Emner" er inddelt i følgende undermenuer: Gymnastik, Bold, Kroppen, Træning, Udtryk og Tema. De seks områder udgør en overordnet inddeling af det faglige materiale. Materialet består inden for hvert modul af forskellige emner som fx "Alternative spil", der ligger under "Bold". Hvert emne består af idrætsfaglige tekster og forskellige aktiviteter, der er rigt understøttet af videoer, illustrationer og lydfiler.

Bold

I emnet "Bold" præsenteres forskellige former for boldspil med fokus på en bred tilgang til emnet. Eleverne præsenteres naturligvis for den relevante udgave af et spil, men fokus er ikke på selve spillet eller kampen. Fokus er på, at eleverne kan bruge spillet til at lære om andre af fagets centrale områder. Det kan fx være samarbejde,fairplay eller innovation. 

De fleste klassiske boldspil er udfordret af, at nogle af eleverne kender spillet på forhånd og måske har trænet det i rigtig mange timer. Det giver disse elever et meget stort forspring. På Idrætsfaget vil der derfor være en række boldspil, som kan udfordre de traditionelle boldspil i skolesammenhæng. Det kan fx være spil som floorball eller mere alternative spil som prellball eller dodgeball.

Gymnastik

I emnet "Gymnastik" er der en gennemgang af alle de klassiske gymnastikfærdigheder som blandt andet håndstand, rulle og flikflak. Der er også fokus på de nyere tendenser på området. Parkour er en af de nyere tendenser. På portalen er der i forhold til parkour særligt fokus på skovparkour. Skovparkour tager idéerne og metoderne fra parkour med ud i naturen for at fastholde tankerne om naturlig bevægelse, som ligger til grund for sporten. 

I forbindelse med træning af gymnastik arbejder eleverne med basisfærdigheder som fx balance og ubalance, som er en forudsætning for alle gymnastikfærdigheder. Modtagning og coaching er to andre områder, som fylder meget i gymnastik. Det er en forudsætning, at man kan samarbejde med andre, når man laver en modtagning, eller når man skal indgå i udviklingen af hinandens færdigheder.

Træning

"Træning" er en samlet betegnelse for områder som atletik, svømning, crosstræning og styrketræning. Det er områder, hvor det er muligt at fordybe sig og udvikle sin præstation, hvad enten det handler om mere tekniske aspekter eller de fysiske aspekter. Det er dog ikke Idrætsfagets opgave at træne elevernes fysiske præstationer i fx crosstræning over en længere periode. Portalen giver et indblik i alle elementer under det pågældende område, men hvis eleverne vil dygtiggøre sig yderligere, skal de finde en lokal klub eller forening. Idrætsfaget udbreder samtidig områderne, så der inddrages elementer fra andre dele af faget. Det kan være kendskab til idrætsmulighederne i lokalområdet eller refleksioner over normer og værdier i relevante sammenhænge. 

Kompetenceområdet vandaktiviteter er en del af faget, som kører parallelt med den normale undervisning i idræt. Derfor er svømning også samlet på ét sted. Emnet "Svømning" giver mulighed for at fordybe sig i enkelte svømmediscipliner, men også for at arbejde mere bredt med områder som livredning og vandtilvænning. Svømning har desuden en årsplan for sig selv.

Kroppen

Emnet "Kroppen" handler om hele kroppen. Det gælder det anatomiske og det fysiologiske, men også et område som krop og sind, hvor elevernes indsigt i kroppen bliver udfordret ved at arbejde med fx afspænding og yoga.

Emnet har også et særligt fokus på opvarmning og alle elementer af en opvarmning. Der er vejledning og inspiration til alt fra musik til komplette opvarmningsprogrammer.

Tema

Emnet "Tema" er en samling af tekster og aktiviteter, som er med til at give et varieret billede af fagets indholdsområder, metoder og muligheder. Det kan være områder som lege eller udeliv, der har deres helt unikke plads i faget. 

I modulet er der også fokus på tværgående emner som fx aktivitetsudvikling, der samler tekster og aktiviteter om udvikling og analyse af aktiviteter i idrætsundervisningen.

Aktiviteter

Under "Aktiviteter" er det muligt at få et samlet overblik over alle aktiviteterne og ud fra en kategorisering udvælge den aktivitet, man ønsker at anvende. Aktiviteterne er blandt andet inddelt i følgende kategorier: Svømning, Atletik og Udeliv. Aktiviteterne spænder vidt, og der er således både tænkt kreative, interaktive, innovative og kommunikative arbejdsformer ind i måden at arbejde med det idrætsfaglige stof på.

Værktøjskassen

Ordbogen.com [ios] [android]

Opgavehylden@

DR /skole

EMU

Skoletube [ios] [android]

Lucidpress Publishing

Apps og andre værktøjer
RUM - Lokalt samarbejde om læring Udskrivning

Denne hjemmeside anvender cookies til at sikre, at du får den bedste oplevelse på siden.